PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Tæpper

Her er lidt stille for tiden, men der er masser af gode grunde

Posted by KnittingDane on søn, 2012-05-13 18:02
Dominotæppet skrider frem

Jeg er jo pt. alene med mine tre små tøser, da min kære husbond har fået job i Sønderborg og er flyttet i forvejen. Det betyder, at vi kun ser hinanden i weekenderne, hvilket jo selvfølgelig er alt for lidt. Men jeg skal ikke klage - jeg går jo hjemme med tøserne, så vi kan lige få hverdagen til at hænge sammen.

Samtidig begynder der en mindre helhedsplan, hvor jeg bor, hvilket betyder, at halvdelen af mit hjem skal pakkes ned i flyttekasser, mens de splitter mit køkken, stue, bryggers og entre ad. Men jeg skal ikke klage - som en af de få slipper jeg for at undvære mit badeværelse, da vi allerede har været genhuset en gang, mens de splittede den del ad.

Så strik bliver der desværre ikke meget af for tiden. Hverdagen tager al min tid.

Dog har jeg gang i et nyt stort strikkerelateret projekt i de sene aften/nattetimer. Jeg er ved at sætte en side op med en engelsk version af PaaPinden.dk, så mine engelske læsere kan få mere ud af siden. Siden er snart ved at være klar.

Dominotæppet vokser stadig stødt. Her kan I se, hvor langt jeg er nået.

En duft af bedstemor

Posted by KnittingDane on søn, 2012-03-18 12:09
En duft af bedstemor

Jeg mangler et lille tæppe til sofaens armlæn, og restegarn har jeg jo rigeligt af. Derfor greb jeg endnu en gang ned i lageret af garn for at finde noget passende til projektet. Da jeg tidligere har forsøgt mig med dominostrik, hvor jeg kom til at vælge for forskellige garntyper, og derfor gik helt i stå med strikkeprojektet, var fokus denne gang at finde en bunke garn af nogenlunde samme kvalitet.

Det lykkedes. Jeg fandt to poser fuld af små rester Rowan Lambswool fra en Kaffe Fasset trøje min bedstemor i sin tid strikkede til min bedstefar. Faktisk netop den trøje der ligger på bordet på billedet af min bedstemor og mig på forsiden af PaaPinden. Alle disse minder om en svunden tid.

Blot det at stikke hovedet ned i posen var en oplevelse i sig selv. Den duftede jo stadig af min bedstemor og bedstefars hjem. Et hjem som jeg husker så godt, men ikke længere kan besøge, da min bedstemor gik bort i 2009 og min bedstefar nu er flyttet i noget mindre. Jeg fik næsten lyst til at forsegle posen igen blot for at bevare duften til tid og evighed. Den idé droppede jeg dog hurtigt.

Abonnér på Tæpper