PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Strømper og sokker

Sokker og vindepind

Posted by KnittingDane on tir, 2013-09-24 22:25
Sokker og vindepind

Så er jeg ved at være færdig med opskriften på de LANGE DREJEDE DRÅBER (den korte version: DREJEDE DRÅBER fra tåen op). Dog mangler jeg stadig nogle enkelte billeder til at følge op på de sidste ting i opskriften. De er i fuld gang med at blive taget i takt med, at der strikkes på nummer to sok.

Og så har jeg været til drejning igen. Det var skønt. Jeg kom selvfølgelig til at dreje endnu en vindepind og denne gang i taks. Det er simpelthen så smukt og taknemmeligt træ.

Bare lige lidt længere...

Posted by KnittingDane on tir, 2013-09-17 18:23
LANGE DREJEDE DRÅBER

Og så kom jeg til at strikke videre på et par DREJEDE DRÅBER fra tåen op, så de nu er knæhøje. Jeg kan næsten ikke vente til nummer to er færdig, så jeg kan få taget nogle flere og bedre billeder.

Kan ikke lige finde mit hukommelseskort til kameraet, så mobilen måtte i brug. 

DREJEDE DRÅBER fra tåen op

Posted by KnittingDane on tor, 2013-09-12 12:23
DREJEDE DRÅBER fra tåen op

Så kom næste opskrift online. DREJEDE DRÅBER fra tåen op eller på engelsk TWISTED DROPS from the toe up.

Endnu en gang er jeg svært tilfreds med resultatet.

Sokken er strikket på rundpind fra tåen op med den magiske løkke. Er du i forvejen bekendt med drejede masker, snoninger og de gængse sokketeknikker, er opskriften lige til at gå til. Og ellers er der selvfølgelig linket til nødvendige artikler i opskriften.

Sokker, workshops og strik på P4

Posted by KnittingDane on fre, 2013-09-06 19:23
Sokker fra tåen op

Så går vi igen mod mørkere tider og det er tid til at hive pindene frem igen (hvis de da overhovedet er sluppet sommeren over).

Her er det blevet til et par sokkeopskrifter sommeren over (DIAMANTER fra tåen op & STJERNESKUD fra tåen op) og et nyt er lige på trapperne (DREJEDE DRÅBER fra tåen op - bliver udgivet medio september).

Derudover var jeg i Smutvejen på P4 den 22. august for at snakke lidt om strik - et kort øjeblik var jeg bange for, at jeg ikke lige havde nok at sige, men den bekymring blev vist gjort til skamme

STJERNESKUD fra tåen op

Posted by KnittingDane on ons, 2013-07-31 16:10
STJERNESKUD fra tåen op

Så blev jeg endelig færdig med mine STJERNESKUD fra tåen op.

Teststrik, proof reading und alles. Og svært tilfreds er jeg blevet. Stjerneskuddene står så fint til de drejede masker, og snoningerne rammer kilen fint ind.

Sokken er strikket på rundpind fra tåen op med den magiske løkke. Er du i forvejen bekendt med drejede masker, snoninger og de gængse sokketeknikker, er opskriften lige til at gå til. Det eneste nye er selve stjerneskuddene, som selvfølgelig er beskrevet i opskriften.

DIAMANTER fra tåen op

Posted by KnittingDane on tir, 2013-05-21 23:01
DIAMANTER fra tåen op

Så fik jeg endelig lagt sidste hånd på min første sokkeopskrift.

Jeg faldt straks for dette strukturmønster, da jeg strikkede det første par (hullede sokker). Mønsteret ændrer udseende afhængigt af, hvordan lyset falder på sokken.

Små diamanter var det første jeg så. Deraf titlen.

Denne gang droppede jeg selvfølgelig arvegarnet og hoppede på det pålidelige SISU fra Sandnes Garn.

Sokken er strikket fra tåen op med den magiske løkke. Opskriften er skrevet med en detaljeret gennemgang af sokken fulgt op af billeder undervejs. Som en bonus har jeg tilføjet en kort version af opskriften, der kan printes ud på en enkelt side.

Opskriften er skrevet til følgende størrelser:

Størrelser: Lille (Medium) Stor (Ekstra Stor)

Skostørrelser: 34-36 (37-40) 41-43 (44+)

Opskriften er at finde her: DIAMANTER fra tåen op

Abonnér på Strømper og sokker