PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Strikkepinde og udstyr

Min helt egen vindepind

Posted by KnittingDane on man, 2012-10-29 09:57
Vindepind på drejebænken

Mere tid kom hurtigt. Så i denne weekend drog jeg afsted til drejeworkshop på Jyllandssiden med en god flok raske drenge. Absolut noget jeg kommer til at gøre igen. Ja faktisk allerede i aften skal jeg afsted igen, og jeg glæder mig allerede. Nu har jeg også fundet alt værktøjet frem fra kælderen, så nu er jeg nogenlunde klar.

Og her er synet, som jeg har savnet i evigheder.

Et stykke træ i omdrejninger. Vel omkring 2000 omdrejninger i minuttet.

Rosen træ, som ikke er rosentræ - endnu en om knit pro

Posted by KnittingDane on søn, 2012-02-26 22:57

Jeg er jo ret glad for mine rosentræspinde og ligeledes dem af ibenholt - hårdheden af træet gør simpelthen strikkeoplevelsen så meget bedre. De første mange måneder efter at jeg havde købt mine første pinde i rosentræ og ibenholt, sad jeg og sukkede hver gang jeg strikkede i bar begejstring over, hvor let maskerne gled henover træet.

Derfor blev jeg også svært begejstret, da jeg i sin tid så, at Knit Pro nu kom med et samlesæt af strikkepinde i rosentræ, da jeg savnede samlesætfuntionen i mine pinde. Desværre blev jeg noget skuffet, da det gik op for mig, at deres rose wood (rosen træ) pinde slet ikke var af rosewood (rosentræ). For nej - serien Symfonie Rose er slet ikke lavet af rosentræ. Selv om der på pakningerne står Symfonie Rose Wood, betyder dette ikke, at pinden er lavet af rosewood (rosentræ). Graver man ned i specifikationerne på deres hjemmeside, finder man ud af, at pindene er lavet af lamineret birketræ - tynde lag af birketræ der er limet sammen. Det laminerede birketræ er så blevet farvet, så det ligner rosentræ.

Et strikkepindeetui til mine rundpinde - eller rettere nogle af dem...

Posted by KnittingDane on søn, 2012-01-08 15:52
Strikkepindeetui

Da jeg den anden dag ville i gang med endnu et möebiusbånd, kunne jeg selvfølgelig kun finde alle de kabler og rundpinde jeg IKKE havde brug for! Kender I det?

Jeg endte med at gennemgå samtlige kasser med garn og strikkepinde - eller sådan føltes det i hvert fald. Hvis jeg skulle gennem alle garnkasserne, tror jeg ikke, at jeg havde været færdig endnu. I hvert fald ikke, hvis jeg skulle agere mor samtidig. Men hvorom alting er, fik jeg da i hvert fald ryddet op i mine strikkepinde og alt det andet tilbehør. Desværre betød det ikke, at jeg fandt det kabel, jeg havde brug for alligevel.

Abonnér på Strikkepinde og udstyr