PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Strik til voksne

Tommelfingre

Posted by KnittingDane on man, 2009-03-02 01:00
Første forsøg med usynlig tommelfinger

Som sagt har vanterne her trukket tænder ud på mig. Jeg kan vist roligt sige, at de er strikket om adskillige gange. Først for at give dem mere vidde og efterfølgende for at ændre på tommelfingertypen. Jeg endte med at strikke tommelfingre med sidekile, da jeg ikke kunne forlige mig med den måde, som den usynlige tommelfinger trak i håndfladen. Desværre nåede jeg at tilføje for meget i vidden inden jeg fandt ud af, hvor megen ekstra plads kilen gav, så nu synes jeg at vanten er for løs - man kan ikke vinde hver gang, men nu gider jeg dog ikke strikke vanten om mere.

I mine trængsler besluttede jeg mig for at skrive en lille artikel om at strikke vanter, for at mine pinsler ikke skulle være forgæves.

Første forsøg med usynlig tommelfinger.

Norske vanter undervejs

Posted by KnittingDane on man, 2009-02-16 01:00
Vanter undervejs

De vanter trækker tænder ud. De strikkes jo på slump, så først strikkede jeg for stramt, og så for stramt igen, og så fejl i mønsteret (øjebøf), og så er jeg ikke tilfreds med tommelfingerens placering, og så tog jeg ud til tommelfinger på en træls måde, og jeg kunne blive ved. Nu efter en hel del gange, håber jeg at den er der. Her er resultatet indtil videre:

Til hals og hoved

Posted by KnittingDane on tir, 2009-01-13 01:00
Min Mesi

Da jeg før jul sad og strikkede som en gal på mandens halstørklæde, var min plan også at strikke en hue til ham. Projektet ville dog ikke som jeg ville, og endte med blive til en hue tiltænkt bettetøsen som passede storetøsen. Det måtte der rådes bod på og der blev strikket en til bettetøsen også. Og her er så resultatet:

Når man plager længe nok...

Posted by KnittingDane on tir, 2008-12-09 00:01
Nøgle fra krydsnøgleapperat

Så lykkedes det alligevel manden at få mig i gang med den længe ventede trøje. Ikke at der er tid hertil blandt julegaverne, men når man får et krydsnøgleapparat i fødselsdagsgave, så kan man vist ikke rigtig tillade sig andet. Her min første garnnøgle vundet på et krydsnøgleapparat. Den løber som smør - jeg glæder mig usigeligt til at afprøve den på noget tyndere garn.

En meget lang strikkeprøve?

Posted by KnittingDane on fre, 2008-12-05 00:01
Meget lang strikkeprøve

Mine indlæg kan måske synes kortfattede i denne tid. Det skyldes selvfølgelig, at det er julegavetid og produktionen er i gang. Men selv om indlæggende kan være korte, så kan strikkeprøverne godt være lange.

Dette stykke måtte jeg bare strikke. Mit første stykke bikubestrik (vævestrik). Pt. forsøger jeg at knække koden, så jeg kan strikke samme mønster rundt med en glidende overgang, men jeg er ikke kommet så langt. Ligger du inde med svaret, så send mig endelig en mail.

En færdig Forecast

Posted by KnittingDane on tir, 2008-10-07 01:01
Færdig Forecast

Endelig, endelig, endelig. Efter min femogtyvendetusinde knappejagt, blev knapperne endelig fundet i en symaskine-shop på strøget i århus, og så endda stærkt nedsat - jubii.

Først da jeg for et par dage siden begyndte at montere knapperne, gik det dog op for mig, hvor tunge de er. Men resultatet er dog alligevel fuldt ud tilfredsstillende.

Her en færdig Forecast.

'

Med knapper

En æra lakker mod enden

Posted by KnittingDane on lør, 2008-09-20 01:01
Muir toppe

Og jeg må næsten fælde en lille tåre! Mon ikke jeg strikker en ny en dag? Hvem ved?

Her den nette sum af 173 gram uld der vælter ud af tasken!

Men ak. Nok er jeg færdig med at strikke, men jeg mangler jo stadig opspændingen! Nå fiskesnøre er indkøbt og ligeledes er et hold ekstralange knappenåle, så mangler jeg bare modet til at komme igang. Pt. ser sjalet således ud:

Og hvad sker der så med den Forecast?

Posted by KnittingDane on ons, 2008-08-27 01:01

Advarsel: Brokkeindlæg

Ja selve trøjen blev jo praktisk talt færdig på 14 dage, men da jeg så kom til knappeindkøb, så opstod mine problemer. Jeg bestilte knapper hos Habby World i England – og det skulle jeg mildest talt ikke have gjort. Mage til dårlig betjening skal man da lede længe efter!

Mine knapper kom efter et par dage, men, men, men…

Det var ikke de knapper jeg bestilte, og det var ikke det antal jeg bestilte (bestilte 12 men fik 8?). Jeg kontaktede shoppen, og fik af vide at jeg skulle sende knapperne retur på egen regning?! Som kompensation ville de så sende mig 20 knapper i stedet for 12??

Kan man strikke med vabler på hånden?

Posted by KnittingDane on man, 2008-07-21 01:01
Et par dage med vabler og en Forecast

Ja, åbenbart...

Hvis bare iveren er stor nok, og det var den så her.

Men noget skuffet blev jeg da, da jeg kom igang. Denne fine sag som jo primært består af retstrik, er slet ikke så fuld at retmasker som jeg troede. Nej opskriften er nemlig opbygget således, at man sidder og strikker vrangmasker 95 % af tiden.

Uldsjalet og den lovede strikkeprøve

Posted by KnittingDane on man, 2008-07-14 01:01
Muir sjalet

Langsomt skred arbejdet frem.

I begyndelsen bandede jeg over, at jeg overhovedet var gået i gang, for mage til ensformigt arbejde tror jeg endnu ikke jeg har haft gang i. Jeg var et godt stykke oppe før jeg havde memoreret mønsterrapporterne omkring bunden af bladene, og endnu længere tid skulle der gå inden jeg kunne huske de små variationer i kanten. Jeg kigger stadig med på mønsterrapporten af og til, om ikke andet, så bare for at mærke af, hvor mange rækker jeg har strikket.

Sider

Abonnér på Strik til voksne