PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Hønsestrik

Vi har vel alle været begyndere...

Posted by KnittingDane on tor, 2010-11-11 13:29
Vi har vel alle været begyndere...

Under min søgning efter garn til brysthuen faldt jeg over mit forlængst henlagte hønsestrik-projekt. Det er det som min bedstemor hjælper mig med på billedet på forsiden. Det var mit første forsøg på tofarvestrik og det var mildt sagt ikke vellykket. I hvert fald sad jeg og klippede garnet undervejs, så snart der var lidt langt mellem farveskiftene og fattede ikke, hvad jeg skulle gøre med alle de løse tråde. Heldigvis nåede jeg kun et par omgange før jeg gav op og tog op til min bedstemor. Hun viste mig overbærende, hvordan man fører det ubrugte garn med, når man strikker med to farver og hvordan man ved de lange farveskift blot kan krydse garnet for at fastgøre det - mon ikke hun fik sig et godt grin med på vejen

Blebukser i hønsestrik

Posted by KnittingDane on tor, 2007-11-01 18:36
Sommerfuglene kommer frem

Kan hun da aldrig stoppe med de blebukser?? Nej det fortsætter nok lidt endnu Jeg skal jo have bygget et lager op, inden Ragnatøsen starter i vuggestue.

Her er det garn fra Naturlig Beklædning, jeg strikker med. Jeg har fundet det gamle nummer af hønsestrik frem, som jeg har fået af min mor. Herligt at sidde og kigge i kan jeg vist kun sige.

Ved at strikke efter dit eget hoved erklærer du forbrugersamfundet krig…Citat fra Bladet Hønsestrik fra 1973

Og det kan man vist roligt sige at jeg gør, altså strikker efter eget hovede. Jeg magter ikke at følge en opskrift til ende. Inden jeg når tre linjer ind, har jeg digtet videre på opskriften.

Her et par billeder af det igangværende arbejde. I får lige vrangsiden med, bare fordi jeg egentlig også synes, at den er køn.

Udfordring: at få bygget et lager op og hønsestrik

Hvad loftet gemte!!!

Posted by KnittingDane on søn, 2007-07-01 19:36
Hønsestrik

Og her er hvad loftet gemte. En gammel ultra-kradsende hønsestrik-sag, som jeg ikke aner, hvor jeg har fra?! Er det mon en fra jeg var lille?? Tøsen var mildt sagt negativ over at skulle prøve den på, men storesøster havde også lige forladt matriklen.

Abonnér på Hønsestrik