PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Det suverænt bedste stykke legetøj her i huset

Posted by KnittingDane on ons, 2012-05-30 12:00

Ja det må så absolut være de 5 meter stof der hænger midt i mit køkken.

Gynge

Upraktisk ville nogle måske mene, men jeg får hænderne fri, mens ungerne flyver rundt bag mig. Og de elsker det uden tvivl. Så meget, at der ofte er kamp om den blandt tøserne. Ofte kaster de sig også op alle tre på en gang - og så er der ren hygge. Så er alt andet legetøj ligegyldigt.

Heldigvis har jeg fået syet den bred nok til at selv min mand og jeg kan ligge i den - som oftest med et par unger kravlende ovenpå.

Alt i alt må den klart betragtes som favoritpladsen i køkkenet. Både til stille hygge og vild leg. Så når man først har fået fat gyngen, bliver der også holdt fast.

Et fast tag gyngen

Egentlig var den oprindelige tanke at sy en slyngevugge, som skulle hænge i en fjeder, så den lille kunne få den vuggende bevægelse til søvnen. Den plan røg dog hurtigt i vasken, da jeg så hvor stor glæde gyngen uden fjeder bragte de store. Fjederen blev droppet, så jeg i stedet kunne skifte mellem gynge og vugge blot ved at fjerne afstandsstykket.

Her sover lillemusen i vuggen.

Baby i gyngen

Af og til finder jeg stadig sovende børn i den Heaven

Kommentarer

Indsendt af Stine den

Er det mon muligt at få en decideret opskrift. For sådan en der vil jeg også have!
Hvordan er den sat fast i loftet - detaljer, tak Smile

Indsendt af Mette westh Olsen den

Ej hvor er den fed. Må man få opskriften. Den er jeg da bare nød til at have. Smile

Indsendt af KnittingDane den

Vores gynge hænger i en karabinhage i en krog i loftet. Jeg har blot målt hvor højt vi havde til loftet og så ganget med 2 cirka.

Så har jeg taget et stykke stof i fuld bredde og foldet kanten ind og syet den med stikkesting (ganske alm. ligeudsting) hele vejen rundt i begge sider (næsten 10 meter). Så har jeg foldet de to ender ind over hinanden, så det kommer til at passe med højde - hos mig overlapper enderne hinanden med omkring 30 cm. Det er blot med til at gøre siddestykket fastere.

Afstandsstykket er lavet af gamle stænger fra en pavillion. Jeg lavede to løbegange i et stykke reststof og førte en stang ned i hver. Så en snor i hvert hjørne, som benyttes til at binde afstandsstykket fast

Det var meget kort - spørg endelig hvis du er i tvivl

Indsendt af KnittingDane den

Slyngegyngen kan kun bruges som vugge og slet ikke legegynge på den måde vi bruger den.

Indsendt af simone block den

den er sååå fed!!!!! jeg må eje en

Indsendt af Vibeke Larsen den

Supergod ide,- og med megen leg til følge.

jeg tror alle børn elsker at gynge eller vugge. Din gynge/vugge giver mulighed for både leg og stillestunder - en lille oase kunne man vel kalde den - til hele familien.
Jeg tror, den giver en slags tryg lille rede, hvor man kan trække sig ind alene eller være social sammen med de andre Stortsmil Stortsmil

Med venlig hilsen

Vibeke

Indsendt af KnittingDane den

Ja der ramte du plet. Den er nemlig fantastisk til at være privat og social på en gang. Min generte datter bruger den ofte til at sidde i når der er for mange gæster. Så kan hun gemme sig lidt men stadig deltage

Indsendt af Arols den

Hvor er den fin!
Et enkelt spørgsmål: hvor langt er dit afstandsstykke?

Indsendt af KnittingDane den

Jeg vil mene den er mellem 50-60 cm. Jeg kan ikke lige finde den i byggerodet desværre.

Indsendt af mimi den

Hej Irene tænkte på hvad stof du har brugt ?, og jeg forstået det rigtig at det store stykke stof skal syes sammen i en cirkel ?
Mvh Mimi

Indsendt af KnittingDane den

Jeg har brugt noget tykt lærredsstof fra Stof og Stil, og ja - det er syet sammen til en stor cirkel Smile

Indsendt af mimi den

Så det mig igen, har du sat en slygering på den cirkel af stof, også fast i karabinhagen ? Hvor meget har du endlig givet for stof, var lige i den lokale, 79 kr pr m er vel ikke helt urimligt, er det ?

Indsendt af KnittingDane den

Jeg tror jeg har givet noget lignende, men det kan vist hurtigt koste 150 kr pr. meter.

Jeg har hægtet stoffet fast direkte i en karabinhage, som så hænger i en krog

Indsendt af malie den

Hejsa - jeg faldt lige over din gynge.
Jeg venter mig her til d.20 oktober, og har derfor i flere omgange tænkt på at købe sådan en slyngevugge.
Dog synes jeg at 1500 kr. er meget for "et stykke stof og et par pinde". Jeg har derfor flere gange overvejet om min ubrugte hængekøje evt. ville kunne laves om til sådan en vugge.
Og nu da jeg så dine billeder - tænkte jeg yes. Meeeeen så blev jeg meget i tvivl, da jeg læste din opskrift på selve stoffet...(er ikke så god til det der mega kreative noget Wink
Mit spørgsmål lyder derfor på, om du tænker, at en hængekøje sagtens ville kunne anvendes? Også blot sætte to stænger over, så jeg har en vugge?

På forhånd tak - og mange tak for en god blog.

Indsendt af KnittingDane den

Det tror jeg sagtens kunne fungere - i hvert fald er det en test værd Smile