PaaPinden.dk

Hvorfor strikke? Ja hvorfor egentlig ikke?

 

 

 

INFO! PaaPinden.dks blog er pt. ved at blive flyttet til sit nye layout på www.paapinden.dk.

Indtil videre er alle strikkeartikler, opskrifter samt ordbog flyttet med til det nye system, så her kan du gå på opdagelse med det samme. Som noget nyt er der oprettet et videogalleri, hvor alle videoer nu er samlet. Det betyder, at du nu kan gå på opdagelse i videoerne uden om artiklerne.

God strikkelyst

  • English
  • Dansk

Besøg af strikketøser og TV-Ishøj

Posted by KnittingDane on ons, 2010-11-17 22:45

I dag har jeg haft besøg af en hel flok strikketøser og et tv-hold fra TV-Ishøj. Superhyggeligt som altid at strikkenørde og gramse garn hele dagen - og ikke mindst at gufle hjemmebag og proppe sig med luksusflødeboller - og nyde lækre babyer ej at forglemme. Det må klart gentages.

Men pudsigt er det nu mødes med en flok kvinder, hvor man kender de fleste, men alligevel ikke har mødt halvdelen IRL før (IRL = i den virkelige verden). 'Netnichefora' er en skøn opfindelse - her er rig mulighed for at mødes med ligesindede og nørde sammen og hver for sig på en og samme gang.

Når optagelserne til udsendelsen er blevet færdigredigeret, vil udsendelsen blive vist på TV-Ishøj og lagt op på youtube - det bliver cirka i starten af december - jeg giver selvfølgelig et nys når tid er.

Her lidt stemning fra dagen...

Jeg fik selvfølgelig slet ikke en gang taget et billede af bordet propfuld af garn - vi strikkede og nørdede, så alt andet blev glemt - selv kaffen! Men her er dog lidt rester.

TV-strik

Efter garn kommer lækkerier...

Lækkerier

Og her Nina fra Syslerier.wordpress.com med Sofus i viklen, og Tanja med sin lækre Hrolf.

TV-strik

Sarah, som også var med, da der sidst var en journalist forbi, havde Kællingesjalet med endnu en gang (linket er til opskriften på Ravelry.com - meld dig ind, og opdag en helt ny verden af strik). Sidst var Sarah lige gået i gang og nu er det næsten færdigt.

Kællingesjalet

Og her Dawn med lille - nå nej - store Miriam. Og Erica med Alma - så er vi alle med Love

TV-strik

De indviede bedes venligst lægge mærke til at disse - ellers altid så flagrende hænder - her på billedet forholder sig heeeelt i ro Stortsmil

TV-strik

Tak for i dag tøser - det var noget så hygsomt.

TV-strik

Og smagen af flødebolle hænger ved...

Kommentarer

Indsendt af Tine Landy den

Det ser bare for hyggeligt ud! Jeg vil også være med, selvom jeg er langt bag ud hvad strik angår Smile

Uha Tine, det med strikkeriet det lader du jo bare Wink jeg siger dig, de flødeboller ville være værd at komme helt fra UK for

Indsendt af Tanja den

Tusinde tak for i går Smile Det var helt vildt lækkert at sidde og hygge/nørde med ligesindede.
De flødeboller fyldte mine drømme i nat. Hrolf ligger stadig og bobler, han har nogenlunde sovet fra vi satte os i bussen i går, hi hi.

Indsendt af KnittingDane den

Du kommer bare Tine Wink
Det var meget meget hyggeligt - jeg kan leve længe på sådan en strikkedag Dirol

Indsendt af Gitte den

Kender det godt - det er skønt at være sammen med ligesindede, som forstår, hvorfor jeg kan blive helt høj, når jeg får noget ekstra lækkert garn mellem hænderne. Og når jeg står stille foran ethvert vindue med strik. Og når en strikkeopskrift bare MÅ prøves. Og når..... Jo, det er herligt at nørde sammen.

Indsendt af Vibeke Larsen den

Beatrices sætning oversætter Google translate til noget i retning af :

De er grådige strikkerne, eller strikkerne er begærlige.

Det giver ikke rigtig mening. Der er nok en anden oversættelse. Mit umiddelbare indtryk (før google) var: De er livsnydere, strikkerne= Strikkerne vederkvæger sig med lækre sager.

Mvh

Vibeke

Indsendt af Belinda den

De er nogle slikmunde, de strikkere..

Tak for en god blog, er lige begyndt som strikker og elsker all inspirationen her og fra en bog jeg købte i Norge..